Generelle vilkår og betingelser for Nokia Phone Udvidet garanti Februar 2020

En fast policeperiode på tolv (12) måneder er gældende, med start på datoen umiddelbart efter ophørsdatoen for standardgarantien. Mindst 3 måneder før den faste periode udløber modtager du en notifikation om opsigelse fra forsikringsselskabet, medmindre policen tidligere er blevet opsagt i henhold til vilkårene i denne police.

  1. Vigtige oplysninger

    Hvis der ved et uheld opstår skader på dit forsikrede udstyr i løbet af policens løbetid, pålægger det Atlas Insurance PCC Limited, i forbindelse med Gemini-cellen (‘Atlas Gemini’), efter eget skøn og med efterlevelse af følgende definitioner, udelukkelser og betingelser, at reparere eller erstatte dit udstyr med erstatningsudstyr med en tilsvarende funktionalitet. Erstatningsudstyr kan være nyt udstyr eller renoveret udstyr.

  2. Hvor og hvornår

    Dit forsikrede udstyr er dækket af en udvidet garanti, både i dit bopælsland, som angivet på din police, og når du midlertidigt tager det forsikrede udstyr med til udlandet.

  3. Definitioner (i alfabetisk rækkefølge):

    1. Administrator betyder:
      Aftersales Group B.V. Aftersales er en virksomhed, som er stiftet under hollandsk lovgivning med registreret kontor på adressen 151 Achter de Tolbrug, 5211 SM ’s-Hertogenbosch, Holland. Virksomheden er registreret hos den hollandske tilsynsmyndighed AFM (Hollands myndighed for de finansielle markeder) under nummer 12042867. Virksomheden er godkendt til at udføre aktiviteter i Danmark som led i fri udveksling af tjenesteydelser. Administratoren outsourcerer (en del af dens) ansvar for at Servify.
    2. Dig/din/forsikringstager betyder:
      Forsikringstageren, som er anført på policen, forudsat, at vedkommende bor i Danmark og er over 18 år.
    3. Erstatningsudstyr betyder:
      Udstyr, som betales af forsikringsselskabet som erstatning for dit forsikrede udstyr. I princippet er erstatningsudstyr identisk med forsikringstagers mobiltelefon (med undtagelse af farve). Hvis identisk udstyr ikke længere er rimeligt tilgængeligt for administratoren, tildeles forsikringstager erstatningsudstyr, som efter administratorens skøn svarer til det forsikrede udstyr, der er registreret hos administratoren. Erstatningsudstyr er altid nyt eller renoveret udstyr.
    4. Forsikret udstyr betyder:
      Den forsikrede Nokia-enhed, som, baseret på IMEI-nummer eller serienummer, registreres som ny hos administratoren senest 90 dage efter købsdatoe. Det forsikrede udstyr med tilknyttet IMEI-nummer og/eller serienummer er beskrevet i din specificerede police.
    5. Grov uagtsomhed betyder:
      Manglende udførelse af den håndtering, som en rimeligt fornuftig person ville udvise i lignende tilfælde.
    6. Hændelige skader betyder:
      Skader, der opstår som resultat af en pludselig hændelse, og som har en ekstern effekt på dit forsikrede udstyr, hvilket medfører fald-, stød- og/eller fugtskade, hvorefter dit forsikrede udstyr ikke længere fungerer korrekt og fuldstændigt, herunder skader forårsaget af tredjeparter uden din tilladelse.
    7. HMD betyder:
      HMD Global Oy er en finsk mobiltelefonvirksomhed, som har de eksklusive rettigheder til Nokia-brandet til mobiltelefoner.
    8. Servify betyder:
      Servify (Europe) BV, et hollandsk selskab, der er skadebehandler for Aftersales Group.
    9. Købspris betyder:
      Købsprisen på det forsikrede udstyr inkl. moms, men ekskl. eventuelle rabatter, som blev givet af sælger, som anført i policen.
    10. Terrorisme betyder:
      Enhver handling, herunder, men ikke begrænset til, magtanvendelse eller trussel om magtanvendelse, fra en person eller en gruppe personer, der handler alene eller på vegne af eller i forbindelse med en organisation eller myndighed dedikeret til politiske, religiøse, ideologiske eller lignende formål, med henblik på at påvirke en regering eller skabe frygt hos befolkningen eller dele af befolkningen.
    11. Tredjepart betyder:
      Enhver anden person end den forsikrede, den forsikredes ægtefælle eller partner, den forsikredes forfædre eller efterkommere, den forsikredes repræsentanter, hvis den forsikrede er en juridisk enhed, samt enhver anden person, som ikke har den forsikredes tilladelse til at bruge det forsikrede udstyr.
    12. Uden tilsyn betyder:
      Når du, eller en anden person over 18 år, som du har betroet dit forsikrede udstyr til, ikke har fuldt udsyn til det forsikrede udstyr eller ikke er i stand til at forhindre, at uautoriserede personer fjerner dit forsikrede udstyr.
    13. Virus betyder:
      Bland andet, men ikke begrænset til, trojanske heste, orme og andre programmer og anden software, som direkte eller indirekte forhindrer korrekt funktion af dit forsikrede udstyr.
    14. Udvidet garantiperiode betyder:
      En periode på tolv (12) måneder, med start på datoen umiddelbart efter ophørsdatoen for standardgarantien.
    15. Standardgaranti betyder:
      Producentens garanti gældende i 12 eller 24 måneder afhængigt af det relevante landområde fra den dag Udstyret første gang blev solgt.
  4. Hvad er dækket?

    Nokia Phone Insurance yder dækning mod:
    I den udvidede garantiperiode, dækker Nokias Udvidede garanti mod fejl i materialer og håndværksmæssig kunnen, når Udstyret bruges i overensstemmelse med Producentens brugervejledninger, tekniske specifikationer og andre publicerede retningslinjer for Produktet i forsikringsperioden.
    Global dækning – Dækningen er også gældende under et midlertidigt ophold i udlandet.

  5. Hvad dækkes ikke?

    Atlas Gemini er ikke ansvarlige for:

    1. Generelt – Gælder for alle former for skader;
    2. på ethvert produkt udover Udstyret, ej heller på software, selvom det er pakket med eller solgt med Udstyret;
    3. på forbrugsdele, såsom aftagelige batterier (undtagen unibody-enheder, hvor batterierne ikke kan fjernes) eller beskyttende coatings, der er udviklet til at svinde med tiden, medmindre skaden er opstået på grund af en defekt i materialer eller håndværksmæssig kunnen;
    4. på kosmetiske skader, herunder, men ikke begrænset til ridser, buler og knækket plastik på porte, medmindre skaden er opstået på grund af en defekt i materialer eller håndværksmæssig kunnen;
    5. på skader forårsaget af brug med en tredjeparts komponent eller produkt, som ikke opfylder Producentens produkts specifikationer (Nokia Phone-specifikationer er tilgængelige på www.nokia.com/mobile-support under de tekniske specifikationer for hvert produkt og er også tilgængelige i butikker);
    6. 6. på skader forårsaget at uheld, væske, misbrug, forkert brug, brand, jordskælv eller anden ekstern årsag;
    7. på skader forårsaget af betjening af Udstyret udover i henhold til brugervejledningen, de tekniske specifikationer eller andre publicerede retningslinjer for Nokia Phone;
    8. på skader forårsaget af service (herunder opgraderinger og udvidelser) udført af en person, der ikke er en autoriseret repræsentant af Producenten eller en af Producenten autoriseret serviceudbyder (“AASP”);
    9. på Udstyr, som er blevet modificeret til at ændre funktionalitet eller funktionsdygtighed uden Producentens skriftlige tilladelse;
    10. på defekter forårsaget af normalt slitage eller andet på grund af normal ældning af Udstyret;
    11. på gendannelse og geninstallation af softwareprogrammer, data og information.
    12. hvis nogen form for serienummer er blevet fjernet fra eller udvisket på Udstyret;
    13. hvis Vi eller Administratoren modtager oplysninger fra relevante offentlige myndigheder om, at Udstyret er blevet stjålet eller hvis slutbrugeren ikke kan deaktivere adgangskode-aktiverede eller andre  sikkerhedsforanstaltninger, der er udviklet til at forhindre uautoriseret adgang til Udstyret, og Slutbrugeren ikke kan bevise, på nogen måde, at han eller hun er den autoriserede bruger af produktet (f.eks. Ved at fremvise købsbevis);
    14. Enhver omkostning, der overstiger Udstyrets købspris.
  6. Vores betingelser

    1. Forsikringsperiode eller policeperiode
      En fast policeperiode på tolv (12) måneder er gældende, afhængigt af det valgte produkt. Mindst 3 måneder før den faste periode udløber modtager du en notifikation om opsigelse fra forsikringsselskabet, medmindre policen tidligere er blevet opsagt i henhold til vilkårene i denne police. Forsikringen træder i kraft på den dato, hvor du tegnede forsikringen, forudsat, at denne dato ikke er senere end 90 kalenderdage efter at du købte det forsikrede udstyr som helt nyt, og forudsat at det forsikrede udstyr ikke er beskadiget, mistet eller stjålet. Ikrafttrædelsesdatoen og den faste forsikringsperiode er anført i policen.
      Forsikringstager betaler hele forsikringspræmien, når forsikringen tegnes.
    2. Betalingsmetode
      Atlas Gemini har ret til, efter eget skøn, at:

      1. reparere eller erstatte det forsikrede udstyr (med erstatningsudstyr) eller
      2. betale forsikringstager en sum penge, som svarer til det beløb, som Atlas Gemini skulle betale for at give forsikringstager

      Erstatningsudstyr og tilbehør med funktionalitet, som ligger så tæt som muligt på det forsikrede udstyr, efter Atlas Geminis eget skøn.
      Det udbetalte beløb kan aldrig overstige købsprisen.

    3. Forsigtig brug
      Du er forpligtet til at tage alle rimelige forhåndsregler for at beskytte dit forsikrede udstyr mod hændelige skader og holde det i god stand.
    4. Ikke fortælle sandheden
      1. Hvis du bevidst har opgivet forkerte oplysninger eller bevidst har tilbageholdt oplysninger, som du med rimelighed burde vide kunne påvirke forsikringsselskabets risikovurdering, kan forsikringsselskabet vælge at annullere policen. Hvis din police ugyldiggøres på dette grundlag, vil forsikringspræmien ikke blive refunderet.
      2. Hvis forsikringstager bevidst har opgivet forkerte oplysninger eller bevidst har tilbageholdt oplysninger om et krav, som forsikringstager har anmeldt, har forsikringsselskabet ret til at afvise kravet. Din police forbliver gyldig, indtil den annulleres af en af de to parter i henhold til bestemmelserne i disse generelle vilkår og betingelser.
      3. Atlas Gemini har ret til at kræve tilbagebetaling af alle udgifter, de har betalt i forbindelse med et krav (herunder udgifter til undersøgelser og indsamling), efter udbetaling af kravet, hvis det viser sig, at kravet var ulovligt på den ene eller den anden måde.
      4. Atlas Gemini har ret til at informer politiet, myndighederne eller tilsynsmyndigheder i forbindelse med ulovlige handlinger.
    5. Anmeldelse af en skade
      Snarest muligt efter opdagelse af en skade, som du mener er dækket af din police, skal du:

      1. I forbindelse med bevidst skade forårsaget af en tredjepart uden dit samtykke, skal du informere Servify og politiet (eller, hvis du er i udlandet, det lokale politi) inden for 72 timer eller snarest muligt efter opdagelsen, hvis forsikringstager ikke kan overholde perioden på 72 timer.
      2. Hvis skaden ikke anmeldes i henhold til ovenstående bestemmelser, kan Atlas Gemini begrænse sine ydelser. Hvis Atlas Gemini kan bevise, at hensigten var bedrag, har de ret til at nægte fuld forsikringsdækning.
      3. Det er en forudsætning for Atlas Geminis forpligtelser, at betaling af dit krav altid foregår i henhold til den metode, som Atlas Gemini har fremsat. Dit forsikrede udstyre skal erstattes af Atlas Gemini eller af en reparationsvirksomhed, som vælges af Atlas Gemini. Hvis du ikke overholder dette, er Atlas Gemini ikke længere ansvarlig for at levere tjenesteydelser.
      4. Du kan blive bedt om at udfylde en ansøgningsformular eller angive yderligere oplysninger i forbindelse med dit krav. Hvis du nægter at samarbejde, kan de forsinke behandlingen af dit krav.
    6. Din alder og adresse
      Du skal være mindst 18 år på tidspunktet for køb af policen, og du skal bo i det bopælsland, som er angivet på din police, i løbet af policens løbetid.
    7. Ændringer på det forsikrede udstyr eller andre oplysninger
      Forsikringstager skal informere administratoren rettidigt i forbindelse med ændringer i de oplysninger, som policen er baseret på, f.eks. forsikringstagers adresse eller e-mailadresse. Det er kun muligt at ændre det forsikrede udstyr, hvis enheden er en ny, korrekt fungerende og intakt Nokia-enhed, og hvis ændringen kommunikeres til Atlas Gemini senest 7 dage efter købsdatoen via afsendelse af en e-mail til eu_support@servify.tech. Atlas Gemini forbeholder sig retten til at anmode om at få tilsendt kvitteringen for køb af den nye enhed. Atlas Gemini er ikke ansvarlig for udgifter til reparation eller erstatningsudstyr til andet end det registrerede forsikrede udstyr.
    8. Opsigelse af police
      Du har ret til at opsige din police inden for 14 dage efter:

      1. den dag, hvor du blev informeret om, at din police var trådt i kraft, eller
      2. den dag, hvor du modtog de fulde generelle vilkår og betingelser for din police, hvor den seneste dato er den dato, der henvises til i paragraf (i).

      Efter modtagelse af opsigelsen vil den allerede betalte præmie for policeperioden, efter at opsigelsen træder i kraft, blive refunderet.

    9. Ændringer til policen

      Atlas Gemini har ret til når som helst at foretage ændringer i vilkårene og betingelserne for din police for så vidt de ikke har nogen væsentlig indflydelse på forsikringstager og er i overensstemmelse med kriterierne for rimelighed og retfærdighed.
      Væsentlige ændringer i vilkårene og betingelserne for din police, herunder, men ikke begrænset til, præmie, selvrisiko, procedurer for anmeldelse eller ret til opsigelse af fremtidige policeperioder, kan kun implementeres af Atlas Gemini efter modtagelse af din accept til de ændrede policebetingelser.
      Hvis vilkårene og betingelserne for din police bliver ændret, har du ret til at opsige policen i tre (3) måneder, efter at have modtaget de annoncerede ændringer. Forsikringsselskabet skal annoncere sådanne ændringer senest tre måneder før de træder i kraft.
      Hvis du i et sådant tilfælde beslutter dig for at opsige policen, skal forsikringsselskabet refundere forsikringspræmier, der er forudbetalt for den resterende del af forsikringsperioden, med ikrafttrædelsesdato på datoen for annoncering af opsigelsen.

    10. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med Atlas Gemini?

      Atlas Gemini vil bestræbe sig på at yde dig en professionel og pålidelig service. Skulle du have klager i forbindelse med denne service, kan du altid kontakte os. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at du anmelder din klage til Aftersales Group BV, der handler på vegne af Atlas Gemini som policeadministrator. Du kan kontakte Aftersales Group ved at ringe på +47-(0)78150463 eller sende en e-mail til eu_support@servify.tech. Postadressen til Aftersales Group er:
      Achter de Tolbrug 151
      5211 SM ’s-Hertogenbosch, The Netherlands

      Administratoren vil forsøge at finde en løsning på dit problem inden for 24 timer. Hvis dette ikke er muligt, bekræfter administrator din klage inden for 5 hverdage fra modtagelsen, og du modtager et endeligt svar inden for 2 uger.

      I det usandsynlige tilfælde, at du finder administratorens svar utilfredsstillende, kan du anmelde klagen til Atlas Insurance PCC Limited (Gemini Cell) 47-50 Ta ’Xbiex Seafront, Ta’ Xbiex XBX 1021, Malta.

      Hvis din klage, efter involvering af disse enheder, stadig ikke er blevet håndteret på en tilfredsstillende måde, kan du bede følgende organisationer om at gennemgå sagen:
      Office of the Arbiter for Financial Services,1st Floor, St Calcedonius Square, Floriana FRN 1530, Malta, Tlf. +356 21249245 (afgifter på oversøiske opkald),
      E-mail complaint.info@financialarbiter.org.mt; Web http://www.financialarbiter.org.mt
      Voldgiftsmandens kontor forventer, at du har et endeligt skriftligt svar fra Atlas Gemini, eller ikke har modtaget et sådant endeligt svar inden for 15 dage, før de kan acceptere din sag.

      Europa-Kommissionen har nedsat en kommission for onlinetvister til forbrugere, som har en klage til et produkt eller en tjeneste, der er købt online. Hvis du vælger at sende din klage på denne måde, bliver den videresendt til en uafhængig klageinstans, som udelukkende behandler sagen online og svarer inden for 90 dage. Internetadressen til denne kommission for onlinetvister er: https://ec.europa.eu/consumers/odr. Husk altid at angive din e-mailadresse eu_support@servify.tech. Bemærk, at denne uafhængige klageinstans kun kan behandle din klage, efter at vi har haft mulighed for at finde en løsning.

      Din ret som forbruger til at anlægge sag forbliver upåvirket af tilstedeværelsen eller bruge af førnævnte klageprocedurer.

    11. Krav og ønsker
      Din forsikring opfylder kravene og ønskerne fra en person, som ønsker at beskytte sit forsikrede udstyr med udvidet garantidækning.
    12. Dit forsikringsselskab og begrænset ansvar

      Denne forsikring er underskrevet af Atlas Insurance PCC Limited angående Gemini-cellen (‘forsikringsselskab’).
      Atlas Insurance PCC Ltd er en virksomhed, som drives i henhold til lovgivningen på Malta, og som har registreret kontor på adressen 47-50 Ta ’Xbiex Seafront, Ta’ Xbiex XBX 1021, Malta. Atlas Insurance PCC er godkendt af Maltese Financial Services Authority, Notabile Road, Attard BKR 3000, Malta, Tlf.: +356 2144 1155, https://www.mfsa.com.mt/ (C5601). Virksomheder drives også i Danmark som led i fri udveksling af tjenesteydelser, og det er registreret hos finanstilsynet under nummer 439406.
      I forbindelse med denne forsikring fungerer Atlas i forbindelse med sin Gemini-celle, som er en beskyttet celle, der blev grundlagt inden for gældende PCC-bestemmelser, og som ejes af Aftersales Group BV.
      Atlas kan oprette en eller flere beskyttede celler med henblik på adskillelse og beskyttelse af celleaktiver (kapital). Gemini-cellens aktiver beskyttes derefter mod gæld og tab fra de andre Atlas-celler og fra selve Atlas’ kernevirksomhed. Ved at acceptere disse vilkår og betingelser accepterer du:
      at du kun er berettiget til at fremsætte krav under denne forsikring, og at dine rettigheder og krav, som fremsættes i forbindelse med denne police, primært betales fra de aktiver i Gemini-cellen, som er tilgængelige til betaling af krav, når dit krav til Atlas Gemini er blevet registreret, og det kun er når Gemini-cellens aktiver er blevet brugt, at Atlas ikke-celleaktiver bruges til at opfylde Gemini-cellens aktiver, og at der ikke kan gøres krav på aktiverne fra en anden af Atlas’ beskyttede celler.
      På denne måde beskyttes dit forsikringsselskabs kapital (Atlas Gemini) altid mod mulige underskud i Atlas’ kerneaktiviteter eller i en af de andre beskyttede celler. Omvendt gælder det, at, hvis det udsandsynlige skulle ske, at der opstår underskud hos Atlas Gemini, så garanteres kontinuiteten af Atlas’ ikkecelle-aktiver.
      Ved at tegne denne forsikring accepterer og anerkender du, at forsikringen tegnes hos Atlas Gemini, og at du er opmærksom på PCC-bestemmelserne, som er gældende for Atlas Insurance PCC Limited og Gemini-cellen.
      Du accepterer og anerkender desuden, at denne klausul i vilkårene og bestemmelserne skal styres og fortolkes i henhold til maltesisk lovgivning, og at alle tvister i denne forbindelse skal forelægges den eksklusive jurisdiktion hos de maltetiske domstole. Du garanterer, at du, under gældende lov, har tilladelse til at vælge en sådan lov i det land, hvor domstolen sidder, til behandling af denne forsikringsklausul. Din accept af, at denne klausul er underlagt maltesisk lovgivning og jurisdiktionen for de maltesiske domstole og din angivelse af, at det er tilladt efter gældende lov at vælge en sådan lov til at være gældende for klausulen, er en væsentlig årsag til, at Atlas Gemini har accepteret at tegne denne forsikring.

    13. Kommunikation
      Al kommunikation mellem dig og Atlas Gemini og/eller administratoren foregår via den e-mailadresse og postadresse, du angav ved tegning af policen. Vores e-mailadresse er: eu_support@servify.tech , og vores telefonnummer er +47-(0)78150463.
    14. Beskyttelse af dine personlige oplysninger

      Atlas Gemini er dataansvarlig for dine personlige oplysninger, der lagres af os. Atlas Gemini og administratoren (os) bruger kun de oplysninger, du har angivet, til oprettelse af din police og muligvis under anmeldelse af et krav med henblik på policeadministration, kundeservice, forebyggelse af krav og svindel, herunder mulig overførsel af dine data til andre forsikringsselskaber og tilsynsmyndigheder og for at verificere dine data på baggrund af data fra tredjeparter, som vi har juridisk adgang til. Til disse formål offentliggør vi muligvis data til vores datterselskaber, tjenesteudbydere, agenter og leverandører.
      Du bekræfter hermed, at alle data fra en tredjepart, som du måtte have oplyst til os i forbindelse med tegningen og udførelse af din police, er blevet angivet med samtykke fra denne tredjepart. Du accepterer desuden at modtage kommunikation om beskyttelsen af disse data fra Atlas Gemini på vegne af denne tredjepart.
      Vi gemmer kun dine data i den periode, som er nødvendig for at kunne opfylde alle vores forpligtelse i forbindelse med denne police, medmindre en længere opbevaringsperiode er et lovkrav.
      Du har ret til at få adgang til dine personlige oplysninger og til at bede Atlas Gemini om at opdatere eller redigere oplysningerne eller fjerne de personlige oplysninger fra vores arkiver, hvis de ikke længere er nødvendige i forbindelse med ovenstående formål. Du kan håndhæve disse og andre rettigheder i forbindelse med Atlas Geminis politik om beskyttelse af personlige oplysninger ved at kontakte vores databeskyttelsesansvarlige. Du kan sende din anmodning via post til: Data Protection Officer, Atlas Insurance PCC Limited, Ta-Xbiex Seafront 48-50, Ta’Xbiex XBX 1021 Malta eller via e-mail til dpo@atlas.com.mt. Bemærk, dog, at der kan være visse personlige oplysninger, du ikke kan få adgang til, redigere eller slette, baseret på EU’s GDPR og/eller andre gældende love og bestemmelser.
      Hvis du mener, at Atlas Geminis behandling af dine personlige oplysninger ikke er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser for databeskyttelse, kan du indsende en klage til Atlas Gemini og/eller EU-datakommissæren ved at klikke på dette link https://idpc.org.mt/en/Pages/contact/complaints.aspx. Hvis du vil læse hele vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger for at få en bedre forståelse af, hvordan vi administrerer dine data, kan du gå til https://www.atlas.com.mt /legal/data protection/. Bemærk, at vores politik blive ændret fra tid til anden for hele tiden at være i overensstemmelse med ændret lovgivning, ændrede bestemmelser og ændrede retningslinjer for databeskyttelse.

    15. Hvilke love er gældende, og hvilke domstole er kompetente

      Dansk lov er gældende for denne police, og tvister, der opstår i forbindelse med rettighederne i policen, sendes til de danske domstole og nævn, med undtagelse af det, som er beskrevet i paragraf I. Hvis der opstår en tvist angående Atlas’ konstruktion af beskyttede celler, er maltesisk lov gældende.
      Denne police er underskrevet af Atlas Insurance PCC Ltd på vegne af Gemini-cellen. Atlas Insurance PCC Ltd er en virksomhed, som drives i henhold til lovgivningen på Malta, og som har registreret kontor på adressen 47-50 Ta ’Xbiex Seafront, Ta’ Xbiex XBX 1021, Malta. Atlas Insurance PCC er godkendt af Maltese Financial Services Authority, Notabile Road, tt’Attard BKR 3000, Malta, Tlf.: +356 2144 1155, https://www.mfsa.com.mt/ (C5601).